Fjern en bærende væg i lejligheden: statiker, tilladelse og forløb

Drømmer du om at slå køkken og stue sammen, står der ofte en bærende væg i vejen. Det kan lade sig gøre i de fleste lejligheder, men det korte svar er, at du skal have tre ting på plads, før en tømrer må begynde: en ingeniørs beregning af, hvordan væggen erstattes, foreningens samtykke og en byggetilladelse fra kommunen. Denne guide handler om lejligheder i etageejendomme i København og på Frederiksberg. Selve murer- og tømrerarbejdet med at gennembryde en væg er en mindre del af opgaven end papirarbejdet.

Hvad er en bærende væg?

En bærende væg bærer vægten af etagen ovenover eller taget, skriver Bolius. Der findes også stabiliserende vægge, som afstiver bygningen mod fx vindens tryk, og dem må du heller ikke uden videre fjerne. En bærende væg er som regel også stabiliserende, men ikke omvendt.

I en etageejendom står de bærende vægge normalt oven på hinanden fra etage til etage. Fjerner du en bærende væg, risikerer du i bedste fald revner i vægge og lofter. I værste fald kan konstruktionen ovenover ikke bæres, skriver Bolius.

Bolius nævner, at tunge vægge af mursten, beton eller gasbeton kan være bærende, og at lette vægge sjældnere er det, men at der kan stå bærende stolper inde i dem. Københavns Kommune skriver, at du altid bør få en rådgivende ingeniør til at afgøre, om en væg er bærende.

Byggetilladelse: hvornår og hvorfor

Bygningsreglementet (BR18 § 5, stk. 1, nr. 4) lader ombygninger i eksisterende byggeri ske uden byggetilladelse, så længe de ikke ændrer de bærende konstruktioners virkemåde. Fjerner du en bærende væg, gør du netop det. Derfor:

• Københavns Kommune skriver, at du i en lejlighed skal have byggetilladelse, hvis byggeriet "ændrer på de bærende konstruktioners virkemåde, fx et nyt dørhul i en bærende væg".
• Frederiksberg Kommune skriver, at du skal søge byggetilladelse, hvis du ændrer de bærende konstruktioner, "for eksempel nedrive, etablere eller udvide døråbninger i bærende eller stabiliserende vægge".

Bolius skriver om ejerlejligheder, at det kræver både byggetilladelse og en ibrugtagningstilladelse, og at de statiske beregninger skal vedlægges ansøgningen.

Certificeret statiker

Når en bærende konstruktion ændres, skal byggeriet indplaceres i en konstruktionsklasse. Frederiksberg Kommune skriver, at etageboliger ofte hører under konstruktionsklasse 2 eller 3 og derfor ofte kræver, at man tilknytter en certificeret statiker til den statiske dokumentation. Ansøgningen skal vise, hvilken konstruktionsklasse arbejdet hører til, og kommunen vurderer, om det er rigtigt.

Ændrer arbejdet også brandforholdene, fx fordi en dør til trappen blændes, skal der ifølge Frederiksberg Kommune tilknyttes en certificeret brandrådgiver.

Foreningen skal give lov

I en andels- eller ejerforening er væggene en del af ejendommen. Bolius skriver, at kommunens tekniske forvaltning vil kræve en fuldmagt fra foreningens bestyrelse for at give byggetilladelse i en andelslejlighed, fordi andelsboligforeningen er den tinglyste ejer. I en ejerforening kan kommunen kræve fuldmagt fra ejerforeningens bestyrelse. Efter ABF's standardvedtægter skal en forandring i en andelsbolig anmeldes til bestyrelsen senest fem uger før.

Forløbet trin for trin

Bolius beskriver selve arbejdet: der sættes midlertidige bjælker op mod loftet på begge sider af væggen, holdt oppe af stålsøjler ("soldater"). Så rives væggen forsigtigt ned, og en blivende bjælke af fx træ/limtræ, stål eller ståltegl monteres og lægges af på de tilbageblivende vægge. Ingeniøren beregner, hvor stærk bjælken skal være. En blivende stålbjælke skal brandisoleres.

Sagsbehandlingstid og gebyr

Københavns Kommune skriver, at man kan forvente under 5 måneder for boligbyggeri i flere etager, og at sagsbehandlingen i øjeblikket i gennemsnit tager ca. 3 måneder. De nationale servicemål er 60 dage for etagebyggeri (bolig), regnet fra sagen er fuldt oplyst.

Frederiksberg Kommune skriver, at en byggesag tager ca. 7 uger fra al materiale er modtaget, og at byggesagsgebyret er 1.411 kr. pr. time for ansøgninger modtaget efter 1. januar 2024. Gebyret betales også ved afslag. Københavns Kommune skriver i et notat fra september 2024, at byggesagsgebyret er afskaffet for byggesager ansøgt efter 1. januar 2019; tjek kommunens side, før du søger.

Læs mere i guiden om byggetilladelse i Københavns Kommune.

Affald og miljøfarlige stoffer

En muret væg giver meget affald. Københavns Kommune skriver, at et renoveringsprojekt, der frembringer mere end 1 ton affald, skal anmeldes senest 14 dage før arbejdet går i gang, og at byggeaffaldet skal screenes for problematiske stoffer som PCB, asbest og tungmetaller. Bygherren har ansvaret, også når en håndværker gør arbejdet. Siden 1. januar 2025 er det kun autoriserede virksomheder, der må rive asbestholdigt materiale ned, skriver kommunen.

Hvad koster det?

Vi har kun fundet én kilde, der angiver en pris for at fjerne en bærende væg i en etageejendom, så vi skriver ikke et interval. Prisen består typisk af flere dele, og du bør bede om, at de står hver for sig i tilbuddet:

• ingeniør og eventuel certificeret statiker (beregning og dokumentation)
• byggesagsgebyr (på Frederiksberg efter tidsforbrug)
• midlertidig afstivning, nedrivning og bortskaffelse
• den blivende bjælke og brandisolering
• murer- og tømrerarbejde, spartling og maling bagefter
• flytning af el og eventuelt VVS (af autoriserede)

Læs også forbedringer i andelsboligen: en sammenlægning af to rum kan have betydning for prisen, når du sælger, men kun hvis den er lovligt udført.