Bjælkelaget i ældre københavnske ejendomme: råd, svamp og udskiftning

I en ældre københavnsk etageejendom er gulvet i din lejlighed og loftet hos underboen den samme konstruktion: et bjælkelag af træ. Det korte svar på, hvad du skal vide, er: bjælkelaget i ejendomme fra før ca. 1950'erne har typisk et lag ler og sand mellem bjælkerne, som både dæmper lyd og bremser brand. Når gulvet tages op, er det tømrerens chance for at se, om bjælkerne er sunde, og det er her, råd og svamp oftest bliver fundet. Og fordi konstruktionen er fælles, må du ikke ændre den, som du vil.

Sådan er bjælkelaget bygget

Den Store Danske (lex.dk) beskriver etageadskillelsen i ældre murede etagebygninger, typisk opført indtil ca. 1950'erne, sådan:

1. Bjælker af træ, der spænder mellem de bærende vægge.
2. Indskudsbrædder mellem bjælkerne, enten i en not i bjælkernes sider eller på en indskudsliste på 25 x 50 mm, der er sømmet til bjælkerne.
3. Indskud oven på brædderne, fx en blanding af ler og sand, normalt 6 til 8 cm tykt. Det er det, der kaldes lerindskud eller indskudsler.
4. Gulvbrædder ovenpå, typisk ikke under 31 mm tykke.
5. Loftet hos underboen: enten pudsede indskudsbrædder med synlige bjælker eller et pudset forskallingsloft under bjælkerne.

Lex.dk skriver, at en etageadskillelse mellem to lejemål skal være brand- og lydisoleret, og at indskuddet var med til at lyd- og brandisolere konstruktionen.

Lerindskuddet: tungt, støvet og vigtigt

Lerindskuddet er ikke fyld, der bare kan smides ud. Det giver vægt, og vægt er det, der dæmper lyd i en træetageadskillelse. Grundejernes Investeringsfond (GI) skriver i en pjece om nabostøj, at nabostøj forekommer hyppigst i ejendomme fra før 1950'erne, fordi etageadskillelserne er af træ med lerindskud, og at luftlyd bremses bedst af lufttætte materialer med god tyngde.

Skal indskuddet fjernes, fx fordi bjælkerne skal skiftes, så bør det erstattes af noget, der vejer tilsvarende. I GI's afprøvning af lydisoleringsmetoder blev det nye indskud lavet af tre lag 13 mm gipsplader, der hvor lerindskuddet blev fjernet. Læs mere om løsningerne i guiden om lydisolering i etageejendomme.

Det gamle indskud er også meget affald. Københavns Kommune skriver, at et renoveringsprojekt, der frembringer mere end 1 ton affald, skal anmeldes til kommunen senest 14 dage før, og at byggeaffaldet skal screenes for problematiske stoffer. Det er bygherren, altså dig eller foreningen, der har ansvaret.

Tegn på råd og svamp

Svamp og råd kræver fugt, så problemerne opstår, hvor fugt kommer til. Bolius nævner typiske fugtkilder: utætheder i vådrum og installationer, utætheder i tag og facade, fugt fra jorden og manglende vedligeholdelse. I en etageejendom betyder det, at tømreren især bør kigge under badeværelser og køkkener, og hvor bjælkerne hviler i ydermurene.

Bolius skriver også, at et rådangreb kan tiltrække rådborebiller, som angriber træ, hvor rådangrebet er gået i stå.

Ægte hussvamp er en sag for specialister

Ægte hussvamp er den mest alvorlige af de omkring 30 svampetyper, der kan forekomme i huse, skriver Bolius. Den kan vokse ca. 5 mm om dagen under de rette forhold, trives ved ca. 20 grader og 20 til 30 procent fugt i materialet, og den kan, som den eneste, sprede sig gennem murværk. Bolius nævner eksempler på, at den har spredt sig fra kælder og fire etager op.

Ved et angreb skal organisk materiale i en radius på op til 1 meter omkring angrebet udskiftes, og bekæmpelsen bør udføres af en professionel svampebekæmper. Finder tømreren noget, der ligner ægte hussvamp, så stop arbejdet, kontakt foreningen og få en specialist ud. Bolius skriver, at ægte hussvamp heldigvis er ret sjælden, men den er alvorlig. Spørg samtidig foreningen, hvad ejendommens forsikring dækker.

Reparation eller udskiftning

Hvad der skal ske, afhænger af skaden, og det skal en tømrer eller bygningssagkyndig vurdere på stedet. Er en bjælke bærende for etagen, og skal den forstærkes eller skiftes, så få en ingeniør med. Bygningsreglementet (§ 5, stk. 1, nr. 4) siger, at ændringer af lastvirkningen på under 5 procent og uændret statisk virkemåde ikke regnes som en ændring af konstruktionen. Københavns Kommune skriver, at et nyt støbt gulv, der merbelaster konstruktionen med over 5 procent, kræver byggetilladelse i en lejlighed.

Når gulvet alligevel er oppe

Er gulvet taget op, er det tid til at overveje alt, der skal ind i etageadskillelsen:

• Nye rør: Københavns Kommune skriver, at fører du nye rør gennem etageadskillelsen, skal omslutningen udføres som den eksisterende etageadskillelse.
• Lyd: et blødt lag mellem bjælker og gulv dæmper trinlyd, skriver GI.
• Gulvbrædderne: gamle planker kan ofte lægges igen og slibes. Se guiden om gulvafslibning i København.
• Hems eller tunge møbler: skal noget nyt stå på bjælkelaget, så tænk lasten ind nu. Se guiden om hems i lejligheden.

Hvem betaler?

I en andels- eller ejerforening er bjælkelaget en del af ejendommens konstruktion. Hvem der skal betale for reparation af råd eller svamp, afhænger af foreningens vedtægter og af, om skaden er dækket af ejendommens forsikring. Spørg bestyrelsen, før arbejdet sættes i gang, og få det skriftligt.

Tjekliste til tømreren

• Ejendommens byggeår, og om gulvet har været oppe før
• Om der er vådrum eller køkken over eller under det rum, der skal laves
• Om der er tegn på fugt, råd eller svamp
• Om lerindskuddet skal blive liggende eller erstattes
• Om underboen og foreningen er orienteret