Fransk altan i København og på Frederiksberg: regler og pris

En fransk altan er det nærmeste, mange lejligheder i København kommer en altan: en dør, der kan åbnes helt mod det fri, med et værn foran og uden en egentlig altanbund. Byggeripriser.dk beskriver den som netop det: en dør eller åbning mod det fri med et værn, men uden altanbund. Det korte svar på reglerne er: I en etageejendom i København eller på Frederiksberg kræver en fransk altan byggetilladelse, foreningens accept og et værn på mindst 1 meter. Facaden er hele ejendommens, og kommunen har retningslinjer for, hvordan den må ændres.

Hvad er en fransk altan, og hvad er den ikke?

Har du allerede en dør mod det fri, kan projektet være at sætte et værn op foran. Har du kun et vindue, omfatter projektet en ny dør og en ændret åbning i facaden. Det er her, det bliver en større sag, fordi et vindueshul skal gøres højere ned mod gulvet.

Kommunens regler i København

Københavns Kommune behandler franske altaner sammen med andre altaner. Når en ejendom søger om altaner, skal ansøgningen via Byg og Miljø beskrive "det samlede antal altaner, med præcisering af gårdaltaner og gadealtaner, franske altaner og tagaltaner". Kommunen beder også om:

• en underskrevet fuldmagt
• farver, materialer og udformning af altandøre, værn og håndlister
• indbliksforhold til omkringliggende ejendomme
• tegninger af de eksisterende og de nye forhold
• konstruktionsklasse (2, 3 eller 4 for altaner på etageejendomme) og brandklasse

Kommunen har altanretningslinjer med vejledende størrelser og generelle anbefalinger, og skriver, at følger man dem, "kan I forvente en hurtigere sagsbehandling". Er ejendommen omfattet af en lokalplan med bestemmelser om bygningens ydre, kan det være nødvendigt at søge dispensation.

Er ejendommen bevaringsværdig, gælder særlige hensyn. Kommunen betragter en ejendom som bevaringsværdig, hvis den er udpeget i kommuneplanen og/eller har en SAVE-værdi på 1 til 4, og anbefaler så at tage udgangspunkt i "Stilblade for Bevaringsværdige Bygninger" i altanretningslinjerne. Du kan se en ejendoms bevaringsværdi på kulturarv.dk.

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune skriver kort: "Du skal søge byggetilladelse, hvis du vil have altan." Ansøgningen vurderes i forhold til lokalplanen, ejendommens bevaringsværdi og en helhedsvurdering af gener for naboejendomme, og du skal tage ejer- eller andelsforeningen med i beslutningsprocessen. Kommunen skriver også, at de fleste af de ca. 3.000 bevaringsværdige bygninger på Frederiksberg er omfattet af bevaringsbestemmelser eller facadecensur, så kommunen skal give tilladelse til alle udvendige ændringer.

Værnet: mindst 1 meter

Bygningsreglementets § 58 nævner udtrykkeligt "franske altandøre" blandt de steder, der skal sikres med værn. Kravet er opfyldt, når værnet er mindst 1,0 m højt. § 59 kræver, at balusterne ikke giver anledning til personskade, og at børn ikke kan klatre på værnet eller komme i klemme. Bolius skriver om altanværn, at åbningerne ikke bør være over 89 mm, og at et glasværn skal være af personsikkerhedsglas.

Værnet: glas, stål eller smedejern

Bygningsreglementet bestemmer ikke materialet, kun at værnet skal sikre mod fald. Bolius skriver om gelændere og værn, at træ og metal ofte bruges, og at glas skal være både hærdet og lamineret, så man ikke kan skære sig, hvis det går i stykker. Håndlister af stål er nemme at forme og flækker ikke som træ, men føles koldere.

På en bevaringsværdig ejendom er det udseendet, der afgør valget. Københavns Kommunes retningslinjer anbefaler, at nye bygningsdele tilpasses den konkrete bygning, fx med malede værn i en spinkel og åben konstruktion, og at gesimsbånd og facadedekorationer ikke gennembrydes. Et værn, der ligner de oprindelige smedejernsgelændere på facaden, har derfor bedre chancer end et glasværn.

Foreningen og naboerne

En fransk altan sidder i facaden, som er fælles. Bolius skriver om altaner, at både ejer- og andelsforeningen skal tages med i beslutningsprocessen, og at kommunen meget sjældent giver tilladelse til kun én altan på en facade. Mange ejendomme gør det derfor som et fælles projekt.

ABF skriver, at et altanprojekt i en andelsforening skal vedtages på en generalforsamling, og at man kan forvente omkring 10 til 11 måneder fra generalforsamlingen, til altanen er klar. Det er især kommunens godkendelse, der tager tid. ABF skriver også, at man ikke altid kan få det samme som på nabobygningen, fordi bygningerne kan se forskellige ud arkitektonisk.

Hvad prisen afhænger af

Vi skriver ikke et prisinterval, fordi de tre prisguides, vi har fundet, ikke oplyser moms og dækker forskellige opgaver. Prisen bestemmes især af:

• Om der skal laves en ny åbning. At gøre et vindueshul til en døråbning kræver murerarbejde i facaden, og er væggen bærende, skal en ingeniør se på det.
• Døren. En ny altandør i træ eller træ/alu, i det udseende kommunen og foreningen kræver.
• Værnet. Smedejern, stål eller glas, og om det monteres i murværket eller i karmen.
• Tilladelser og rådgivning. Tegninger, eventuel statiker og byggesagsgebyr. På Frederiksberg er gebyret 1.411 kr. pr. time for ansøgninger modtaget efter 1. januar 2024.
• Antal. Et fælles projekt for flere lejligheder kan fordele tegninger og stillads.

Sådan kommer du i gang

1. Undersøg, om ejendommen er bevaringsværdig eller omfattet af en lokalplan.
2. Tal med bestyrelsen: er der andre, der vil have franske altaner?
3. Læs kommunens altanretningslinjer, og overvej en forhåndsdialog med kommunen.
4. Få en rådgiver eller en tømrer med erfaring til at lave tegninger og ansøgning.
5. Når tilladelsen er der, så indhent tilbud på udførelsen.

Overvejer I samtidig nye vinduer i facaden, så læs nye vinduer i en københavnsk etageejendom, og om ansøgningen i guiden til byggetilladelse i Københavns Kommune.