Overdækket tagterrasse i København: tilladelse, konstruktion og forløb

En overdækket tagterrasse giver udsigt over tagene og et sted at sidde, også når det regner. Det korte svar på reglerne er: På en etageejendom i København kræver en tagterrasse altid byggetilladelse, og en overdækning gør projektet større, ikke mindre. Der skal være værn på mindst 1 meter, styr på konstruktion, brand og afløb, og foreningen skal sige ja. Er ejendommen bevaringsværdig, vil kommunen helst ikke kunne se terrassen fra gaden.

Hvorfor det altid kræver tilladelse

Bygningsreglementet (§ 5, stk. 1, nr. 1) lader overdækkede terrasser blive bygget uden ansøgning, men kun når de sammen med garager, udhuse og lignende har et areal på højst 50 m², "placeres på terræn" og følger de præ-accepterede brandløsninger. En tagterrasse står ikke på terræn. Bolius skriver, at det kræver byggetilladelse at bygge en tagterrasse, "da den er hævet over terræn", og at kommunen især ser på indbliksmulighederne til naboerne.

En overdækning oven på en tagterrasse ændrer bygningens ydre og dens konstruktion, så den skal med i ansøgningen fra start.

Københavns Kommunes krav

Københavns Kommune behandler altaner og tagterrasser i samme ansøgningsforløb via Byg og Miljø. Kommunen beder bl.a. om:

• en underskrevet fuldmagt (fra foreningen)
• en beskrivelse af projektet med materialer, værn og håndlister
• indbliksforhold til omkringliggende ejendomme
• tegninger af eksisterende og nye forhold
• indplacering i konstruktionsklasse og brandklasse, og en redegørelse for beredskabets indsatsmuligheder

Kommunen nævner de tekniske kapitler, der typisk er relevante: adgangsforhold (værn og håndlister), afløb for regnvand, byggepladsen, energi, fugt, lyd og dagslys. Konstruktions- og brandklassen afgør, om der skal bruges certificerede rådgivere.

Bevaringsværdige tage

En stor del af byggeriet i København er bevaringsværdigt, skriver Københavns Kommune. Kommunens retningslinjer anbefaler for altaner og tagterrasser på bevaringsværdige ejendomme:

• at der laves en helhedsplan for ejendommen
• at "tagterrasser og trappehuse til tagterrasser bør udføres, så de ikke er synlige fra gade"
• at nye bygningsdele tilpasses bygningen, fx med malede værn i en spinkel og åben konstruktion

Tjek ejendommens bevaringsværdi på kulturarv.dk, og om der er en lokalplan. Kommunen tilbyder forhåndsdialog, før man søger.

Konstruktionen: tag, afløb og lyd

En tagterrasse er i princippet et fladt tag, man går på. Bolius peger på tre ting, der kræver ekstra opmærksomhed:

Bygningsreglementet (§ 371) siger også, at tekniske installationer ikke må give generende støj ved bl.a. tagterrasser. Skal der fx sidde en varmepumpe eller ventilation tæt ved, skal det med i planlægningen.

Bærer taget en terrasse, en overdækning og mennesker, skal en ingeniør regne på det. Det er ikke noget, tømreren kan skønne sig til.

Værn og adgang

Bygningsreglementets § 58 kræver værn på tagterrasser, og kravet er opfyldt, når værnet er mindst 1,0 m højt. Børn må ikke kunne klatre på værnet eller komme i klemme mellem balusterne (§ 59). Adgangen er ofte den største del af opgaven: en trappe op fra lejligheden eller fra opgangen, et trappehus på taget, eller en lem. Trappehuset er netop det, kommunen vil have skjult fra gaden på bevaringsværdige ejendomme.

For enfamiliehuse på Frederiksberg skriver Frederiksberg Kommune, at tagterrasser ikke må placeres nærmere end 2,5 m fra skel til naboen, og at de skal have et mindst 1 meter højt værn.

Brand, flugtvej og naboer

En tagterrasse er et sted, hvor mennesker opholder sig på toppen af en bygning. Derfor beder Københavns Kommune om, at byggeriet placeres i en brandklasse, og om en redegørelse for beredskabets indsatsmuligheder. Brandklassen afgør, om der skal bruges en certificeret brandrådgiver.

Naboerne er også en del af sagen. Bygningsreglementet (§ 192) siger, at vinduer, altaner og lignende ikke må give væsentlige indbliksgener mod anden bebyggelse, og Bolius skriver, at det særligt er indbliksmulighederne til naboer, kommunen hæfter sig ved. En overdækning kan desuden skygge for naboernes vinduer, så tegningerne skal vise afstande til de omkringliggende bygninger.

Fælles eller privat?

Bolius skriver, at en tagterrasse i en etageejendom enten kan være fælles for alle beboere eller høre til en lejlighed under taget, og at du ikke kan beslutte at bygge den egenhændigt: det kræver ejerforeningens accept. I en andelsforening gælder det samme: bestyrelsen og ofte generalforsamlingen skal med.

Forløbet

1. Afklar med foreningen, om projektet er fælles eller privat.
2. Tjek lokalplan og bevaringsværdi, og book evt. en forhåndsdialog med kommunen.
3. Få en rådgiver til at tegne projektet og en ingeniør til at regne på konstruktionen.
4. Søg byggetilladelse via Byg og Miljø med fuldmagt og tegninger.
5. Indhent tilbud på udførelsen, når tilladelsen er givet.
6. Færdigmeld byggeriet, når det er udført.

Sagsbehandlingstiden for boligbyggeri i flere etager (herunder altaner) er i Københavns Kommune i gennemsnit ca. 3 måneder ifølge kommunen. Læs mere i guiden om byggetilladelse i Københavns Kommune.

Hvad koster det?

Vi har ikke fundet en kilde med en pris for en tagterrasse på en etageejendom, så vi skriver ikke et tal. Prisen afhænger især af statik og eventuel forstærkning, adgang (trappe eller trappehus), tagdækning og afløb, værn, overdækningen selv, stillads eller kran, tegninger og rådgivning. Bed om, at posterne står hver for sig i tilbuddet.

Overvejer I i stedet at udnytte taget med kviste, så læs kvist på taget i København, og for en mindre løsning ved facaden fransk altan.