Tømrer på Amager: boliger og opgaver fra Sundby til Ørestad

Skal du have en tømrer på Amager, afhænger opgaven meget af, hvor på øen du bor. Den del af Amager, der hører til Københavns Kommune, rummer både nogle af byens ældre arbejderkvarterer og noget af det nyeste byggeri i hovedstaden. Her er de tre typer bygninger, tømrere oftest møder, og det, du skal vide, før du beder om tilbud.

Sundbyerne og Amagerbro: etageejendomme fra omkring 1900

Sundbyerne har en lang historie som forstad. En kongelig forordning i 1755 gav håndværkere og bådsmænd fra Holmen lov til at slå sig ned her, og i årtierne omkring 1900 førte industrialiseringen til, at der blev opført mange etageejendomme langs Amagerbrogade og gaderne omkring den. Da den såkaldte demarkationslinje blev ophævet i 1909, kom der også etageejendomme på Amagerbro.

For en tømrer betyder det typisk:

• Bjælkelag af træ. Ældre murede etageejendomme fra før 1950'erne har typisk etageadskillelser af træ med indskud af ler og sand. Det påvirker både lyden mellem etagerne og det, der sker, når gulvet tages op. Se guiden om bjælkelaget i ældre ejendomme.
• Gulve, der kan slibes. Gamle plankegulve kan ofte slibes, så længe der er træ nok tilbage over fer og not. Bolius skriver, at et massivt gulv skal have et slidlag på 3 til 4 mm over fer og not.
• Nabostøj. Grundejernes Investeringsfond skriver, at nabostøj forekommer hyppigst i ejendomme fra før 1950'erne, fordi etageadskillelserne er af træ med lerindskud. Mange beder derfor en tømrer om at lydisolere loft eller gulv.

Islands Brygge: fra opfyldt havneområde til boliger

Islands Brygge stod under vand til 1880'erne. Området blev fyldt op som lagerplads, og fra 1905 begyndte byggeriet af de første beboelsesejendomme på de dele, der ikke lå ud til havnen. Efter år 2000 er der bygget meget nyt på de gamle industri- og forsvarsarealer, så bydelen i dag blander ældre boliger mod nord med nye boliger og kontorer længere mod syd, fx i Havnestaden og Islands Brygge Syd.

I de ældre ejendomme ligner opgaverne dem i Sundbyerne. I de nye ejendomme er der oftere tale om at tilpasse en lejlighed: en skillevæg, der deler en stor stue, et indbygningsskab, eller nye indvendige døre.

Ørestad: nyt byggeri fra 2000'erne

Ørestad blev planlagt efter en international arkitektkonkurrence i 1994, og den første kontorbygning stod færdig i 2001. Boligmassen er vokset siden 2003, og i Amager Fælled-kvarteret blev der bygget rækkehuse og lejligheder i 2004 til 2006.

I nyere byggeri er væggene oftere af beton eller lette elementer, og lofterne er lavere end i de gamle ejendomme. Det giver andre opgaver:

• en let skillevæg for at få et ekstra værelse
• skabe og hylder bygget ind i nicher
• nye døre eller dørblade, fx med bedre lyd

I nyere byggeri kan det være en god idé at undersøge, om noget er en byggefejl, før du betaler en tømrer for at rette det. ABF beskriver, at en byggeskadeforsikring gælder i 10 år med eftersyn efter 1 og 5 år. Spørg foreningen, om ejendommen har en, og om fejlen er meldt.

Regler på Amager

Den københavnske del af Amager hører under Københavns Kommune. Kommunen skriver, at ombygninger inde i en lejlighed kan laves uden byggetilladelse, så længe de ikke ændrer de bærende konstruktioner eller forudsætningerne for brandforholdene. Det dækker fx nye skillevægge, når alle opholdsrum stadig har vinduer direkte til det fri, nedsænkede lofter og et nyt eller flyttet køkken. Arbejdet skal stadig overholde bygningsreglementet.

Skal en bærende væg ændres, eller skal loftet inddrages til lejligheden, kræver det byggetilladelse. Læs mere i guiden om byggetilladelse i Københavns Kommune.

Amager er delt mellem Københavns, Tårnby og Dragør Kommuner. Bor du fx i Kastrup, er det Tårnby Kommune, der behandler byggesager.

Uanset hvor du bor: frembringer et renoveringsprojekt mere end 1 ton affald, eller skifter du termoruder fremstillet i 1950 til 1977, skal byggeaffaldet anmeldes til kommunen senest 14 dage før arbejdet går i gang. Det skriver Københavns Kommune.

Sådan beskriver du opgaven

Skriv postnummeret i formularen og nævn:

• om boligen ligger i en ældre ejendom eller i nyt byggeri
• etage og om der er elevator (mange ældre ejendomme har ikke elevator)
• for gulve: antal m², og om gulvet er slebet før
• for skillevægge: længde og højde, og om der skal være en dør
• om bestyrelsen er spurgt

Så kan tømrerne vurdere opgaven, før de kommer ud og ser den.